Kørerne fra Randers var klar til at give den max gas til årets sidste stor løb.
Lørdag var der træningsløb, så kørerne har været samlet hen over hele weekenden i campingvogne og autocampere, så der har været rigeligt med tid til hygge, leg og socialt samvær.
Mathias, Vitus, Hjalte, Rasmus, Mikael, William, Malene, Felix, Ludvig og Jeppe til JM 2018 i Ellum.
7 jyske mestre
Søndag skulle slaget om Jylland slås og som det nok kunne forventes, så hev Jeppe, William, Hjalte og Malene igen guld med hjem. Men også Ludvig, Mathias og Mikael Kejlstrup stod øverst på skamlen efter noget super godt ræs. Så alt i alt, 7 jyske mestre til Randers BMX!
Så er de sidste to afdelinger af national cup kørt i Københavns BMX.
National cup er kørt over 8 afdelinger i løbet af 2018 og nu skulle det endelige slag slås.
Det tegnede godt for mange af Randers kørerne efter de første 6 afdelinger, så for nogen var weekendens 2 sidste afdelinger blot et manifest af, hvad der allerede var skabt, mens der for andre var kamp helt til sidste løb om pladserne på podiet.
For mange af kørerne i dansk BMX er national cup lige så vigtigt som Danmarks Mesterskabet, da resultatet viser, at man kan holde et stabilt højt niveau over hele sæsonen.
Flotte resultater til kørerne fra Randers BMX
Jeppe Kejlstrup vandt med 362 point med et godt forspring ned til nummer to, som havde 298 point.