Nordisk Mesterskab 2019

Nordisk Mesterskab Randers BMX

10 Randers BMX ryttere var klar til Nordisk Mesterskab i Engelsholm i Sverige lørdag og alle var klar til at nå deres personlige mål, hvilket for de fleste var det enten en plads i finalen eller placeringer på podiet. 

Dan startede med indmarch og der blev kørt en masse spændende BMX ræs i løbet af dagen. Det gik rigtig godt for rytterne for Randers, og de personlige målsætninger blev opfyldt for dem alle i fornemmeste stil. 

Det blev til intet mindre end fem nordiske mestre, to sølvmedaljer og 1 bronzemedalje til rytterne fra Randers BMX og for de sidste to blev det også til finalepladser, så der er ingen tvivl om, at niveauet blandt rytterne i Randers er meget højt. 

Rasmus, Malene, Anton, Jacob, Thor, Jeppe og Marcus viser stolt deres pokaler fra NM frem.

Simone Tetsche Christensen fik oprejsning efter skuffelsen ved VM, hvor hun styrtede i semifinalen, så kunne hun helt suverænt køre først i mål og kalde sig nordisk mester i woman elite. 

Malene Kejlstrup viste samme styrke som Simone, men blot i junior woman. Malene havde også en revanche til gode fra VM, så det var med et stort smil på læbe, at hun kunne også træde øverst på podiet og modtage sin guldmedalje.

For Simon Juul Højsgaard blev det til en flot sølvmedalje i junior men, hvor han kom over stregen kun 0,4 sekund efter en normanden Niklas Halvorsen.

I boys 16 kørte Anton Wennbring i et meget stærkt felt og med hans altid gode og sikre stil kunne han køre sig til en flot 2. plads med under 0,1 sekund op til 1. pladsen. 

I boys 15 var der kampe i finalen, hvor 3 ud af 8 ryttere var fra Randers BMX. Det var en tæt finale og i sidste sving kom Marcus Leth og Thor Juul Seedorf lige tæt nok på hinanden, hvor Marcus kunne hive guldet hjem og Thor måtte se sig henvist til 8 pladsen. Jacob Nielsen fra Randers kørte også med om kampen om podiepladserne og fik en rigtig flot 3. plads. 

I boys 14 fik Oliver Sand en flot 5. plads. 

I boys 12 havde Rasmus Riise Simonsen lidt revanche til gode efter VM, så han var helt tændt og det blev til en suveræn 1. plads, hvor han gav de andre baghjul. 

I boys 11 var Jeppe Kejlstrup også tændt i finalen og som fyr og flamme kom han først over stregen ligesom han havde gjort i alle hans indledende heats. 

Alt i alt en super stærk præstation af Randers BMX kørerne og de fik alle en oprejsning efter et lidt skuffende VM. 

I efteråret venter Danmarksmester skabet for challenge kørerne, så derfor starter træningen for fuld drøn i Randers BMX i næste uge. 

Hvis man har lyst til at komme ud og prøve kræfter med BMX sporten, så afholdes der prøvetræning hver tirsdag, som man kan tilmelde sig til via www.randersbmx.dk